FLID & FAKTA er medlemsblad for Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID) og udkommer 4 gange om året.
Bladet sendes direkte til havnepersonale og -bestyrelsesmedlemmer m.fl.
FLID er lystbådehavnenes interesseorganisation med 296 medlemshavne.
FLID taler lystbådehavnenes sag over for bl.a. myndigheder og har siden stiftelsen i år 2000 haft stor succes med at præge og ændre nye bekendt gørelser og regler til fordel for danske lystbådehavne.
Debatindlæg, nyheder, faglige oplysninger, spørgs mål til juristen, gratis køb/salg/bytteannoncer for medlemshavne, oplysninger om arrangementer m.m. er meget velkomne og sendes til: redaktionen@flidhavne.dk
Deadline for FLID & FAKTA 2023 Nr. 1 / Marts - deadline 4. januar 2023
Udgiver
Foreningen af Lystbådehavne I Danmark c/o Voxevaerket Havnevej 1 4000 Roskilde Tlf.: 4345 4360 www.flidhavne.dk www.havneguide.dk
Layout og tryk Lynge Olsen Group A/S Oplag 950 stk.
Copyright Artikler i FLID & FAKTA kan citeres med kilde angivelse jf. ophavsretslovens bestemmelser om citater. Gengivelse af hele artikler kan kun ske
Nyt løft til Kaløvig Bådehavn
Guide til god kran-praksis på havnen
Brevkasse - Spørg Flid om Fakta: -Hvem har ansvaret ved kranløft?
Elpriserne stiger – 5 lystbådehavne fortæller om konsekvenserne
Lystbådehavn ved Næstved er brik i politisk spil
Kom i form med Sikker Havn
Autocampere: Idekatalog til lystbådehavnene
Mette Brask er koordinator for historisk havn i Helsingør
En app fyldt med blå oplevelser
Regler om vaskepladser
Når mågerne bliver en plage. FLID indsamler erfaringer – vind et gavekort på 500 kroner
Ny midlertidig havn til 100 millioner kroner afløser Svanemøllehavn i 5 år
Opfølgning: Forsikringsselskab ændrer på betingelser efter brand i båd
Danmark får en ny eventhavn på Langeland
GUIDE: Mange myndigheder på spil i lystbådehavnen
Korrekt anmeldt molebyggeri gav alligevel mange påsejlinger
Fælles havnestrategi for Vordingborg Kommunes 9 havne
bud på ny lystbådehavn i København
Du behøver ikke undvære spektakulære havoplevelser, bare fordi sejlsæsonen er slut, og båden er kommet på land.
Hvis du tilmelder et barn som Junior Havmiljøvogter, modtager barnet nemlig fribilletter til både Kattegatcentret i Grenå og Nordsø Oceanarium i Hirtshals.
Her kommer I helt tæt på livet under havet og kan både møde hajer, klump昀sk og stime昀sk. Og i Kattegatcentrets nye pingvinanlæg kan I stå i samme rum som subantarktiske pingviner!
Junior Havmiljøvogtere er mellem 8-13 år og får en tidlig forståelse for betydningen af at passe på vores have og kyster.
Scan QR koden og tilmeld en junior
Siden 2006 har Søværnets Havmiljøvogterkampagne spottet olie og samlet a昀ald på danske kyster og have. Med 29.000 frivillige Havmiljøvogtere er initiativet den første og største fællesindsats til bekæmpelsen af havfald. Havmiljøvogterkampagnen ledes af Søværnskommandoen, der har ansvar for farvandsovervågning, søredning, sikkerhed og havmiljø i hele Danmark.
I de seneste næsten to år med Covid 19, kom livet til søs vir kelig højt op som manges største ønske, nemlig at få en båd / bådplads. Der var udsolgt af havnepladser, mere eller mindre fra Skagen til Gedser. Og gæstesejlere fra vores na bolande kom i stort tal tilbage – til noget af det bedste sejler farvand!
Nu har vi så en virkelighed med en forfærdelig krig i Ukraine, som har medført den største inflation i 40 år! Får vi en resig nation? Får vi en udflagning af lystsejlere som under krisen i 2000? Ingen hverken ønsker eller håber det. Men vi er en sårbar branche. Båden er for mange det første der bliver sat på standby.
Vi ved mere om hvor vi står i første kvartal af det nye år, når vi har vores 5 regionale møder. Op til møderne vil vi se på prognoserne og kontakte en del havne for at tage tempe raturen, og tage så meget fakta som muligt med til møder ne.
Møderne fordeler sig geografisk, med to møder på Sjælland, et i det Sydfynske Øhav, og to i Jylland.
Vi vil efter bedste evne komme med bud på hvordan vi køber energi til den bedste markedspris, og hvordan vi undgår at sælge den med tab. Det forlyder at refusionen på en krone og 12 øre falder bort i de to første kvartaler, da elprisen sænkes med samme beløb. Hvilket set-up er bedst for havnen for at kunne fastholde høj belægnings procent, og hvordan kan vi lave kontrakter der sikrer havnen lidt bedre end det vi har i dag. Måske skal vi have set på kontrakter og muligheder for opsigelser så de er lidt i vort favør?
Søren Hald, formand. Marselisborg Lystbådehavn, formandflid@gmail.com
Finn Mortensen, næstformand. Kolding Lystbådehavn, fcm@djk.dk
Anders Dahl. Augustenborg Yachthavn, anders@augustenborg-yachthavn.dk
Birger Isaksen. Sæby Havn, BIIS@frederikshavn.dk
Jesper Tjott. Skovshoved og Hellerup Havne, jet@gentofte.dk
Kenneth Højlund Jensen. Køge Marina, kenneth.hoejlund.jensen@koege.dk
Lis Mylenberg. Nyborg Marina, lim@nyborg.dk
Christian Heibel Godsk. Udbyhøj Lystbådehavn, christian.heibel.godsk@randers.dk.
Jeg ønsker jer alle en god jul og et godt nytår, med tak for et godt samarbejde i året, der er gået. Vi ses i 2023.Søren
Kaløvig Bådelaugs nye kran er designet specielt til havnen. Havnechef Allan Rundberg har i samarbejde med DK Kraner fået en kran med flere funktioner, så eksempelvis klubbens ungdomsafdeling kan bruge den til klubbens trænerbåde og bådejerne selv kan bruge den til mindre både, mens det er havnens folk, der selv betjener kranen til alle både, der indgår i havnens stativordning. Foto: Merete Ettrup
En ny kran og en miljørigtig vaskeplads er taget i brug på Kaløvig Bådehavn til efterårets optagning af både. Havnechef Allan Rundberg fortæller om visionerne om høj sikkerhed og hensyn til miljøet, og om dialogen med myndighederne, der skulle starte et helt andet sted, end havnechefen havde forestillet sig.
Af: Merete Ettrup, merete@flidhavne.dk
Det var en noget overrasket havnechef, der for et års tid siden modtog et brev fra Aarhus Kommunes afdeling for Teknik og Miljø. Allan Rundberg havde på vegne af Kaløvig Bådehavn ansøgt om at opføre en ny kran og en miljøvenlig vaskeplads. Men svaret fra Aarhus Kommunes tekniske for valtning indeholdt flere krav til projektet, der lå meget langt væk fra Kaløvig Bådehavns ønsker om at skabe en miljøvenlig vaskeplads og en driftsvenlig kran med høje krav til sikkerheden.
» Ingen af kravene fra kommunen passede til en bådehavn, fortæller Allan Rundberg, der dengang måtte stille sig selv spørgsmålet: Giver det overhovedet mening, det de siger?
Men Allan Rundberg valgte at holde fast i de planer, havnen fra start af havde søgt om lov til at realisere. De var gen nemarbejdet og velbegrundede og skulle jo medvirke til at gavne miljøet og øge sikkerheden når bådene skal sættes i vandet om foråret – og tages på land om efteråret. Driftsudgifterne til den gamle kran var blevet for store og havnechefen havde sammen med bestyrelsen skitsere et projekt, der også havde til formål at etablere en ny miljørigtig vaskeplads, gøre al energiforbrug mere klimavenligt og skabe en bedre logistik omkring håndteringen af kran og både.
Ville ikke gå på kompromis
Ansøgningen til Aarhus Kommune gik på at få lov til at placere en ny 30 tons kran et andet sted på kajen end hvor den gamle kran var placeret, så den kunne betjene og placere to både ad gangen, samt at lave en 500 m2 vaskeplads rundt om kranen. Forslaget til vaskepladsen skulle være med et afløb med en omskifterventil, som skulle sikre at regnvand, der falder på pladsen når den ikke er i brug, bliver ledt direkte til havnebassinet. Når vaskepladsen var i brug skulle vandet ledes via en bundfælningstank med forskellige filtre og videre til kommunens rensningsanlæg. Denne løsning har flere havne tidligere fået tilladelse til. Svaret fra kommunen var, meget overraskende, at de ikke kunne acceptere løsningen. Aarhus Vand A/S oplyste, at de ikke ville modtage vaskevandet fra en 500 m2 stor vaskeplads til deres rensningsanlæg.
De fremførte desuden, at det er en meget usikker løsning at etablere afløbet med en omskifterventil, der skifter fra regnvand til spildevand fordi den ofte ikke lukker helt tæt. Vaskevand kan derfor ifølge Kommunen risikere at sive til havnebassinet, og anbefalede derfor overdækning af pladsen eller begrænsning af vaskepladsens areal til maks. 25 m2, hvilket kunne accepteres uden overdækning. Projektet var dermed sat skakmat, hvilket både Kaløvig Bådehavn og FLID var meget overrasket over, netop fordi denne løsning allerede var i brug og godkendt andre steder i kommunen. Jesper Højenvang fra FLID fortæller om sa gen:
» Kommunens bekymringer gik især på, at omskifterventilerne i praksis ofte bliver fyldt med skidt som indebærer, at ventilen ikke kan lukke helt tæt. Dermed kan vaskevand med forurenet stoffer fra bundmalingen sive ud i hen holdsvis havn og til rensningsanlæg, lød det i svaret fra kommunen. Vi var derfor slået tilbage til start og måtte gå i tænkeboks, fortæller Jesper Højenvang.
Resultatet af tænkeboksen blev, at FLID i samarbejde med Kaløvig Bådehavn fremsendte et revideret forslag til kon struktionen af anlægget. I det nye forslag bliver vaskevandet som det første renset inden det møder omskifterventilen.
For at mindske at der sætter sig urenheder og partikler fra afvaskningen i omskifterventilen, foreslog parterne, at vandet efter opsamling i aqua-dræn først ledes igennem en sandfilterbrønd, hvor den afvaskede begroning – rur, muslinger, alger med mere – filtreres fra. Herefter passerer vandet omskifter-ventilen, der så enten ledes igennem olie udskiller og videre til kloaknettet, eller direkte til havne bassinet.
Den skitserede rækkefølge sikre problemløs drift og tæthed, så længe sandfilterbrønden tømmes og vedligeholdes. Det betyder også, at regnvand der falder på pladsen altid renses og filtreres inden det udledes til havnebassinet. Det nye forslag blev taget godt imod af kommunen:
» Det lykkedes os at finde frem til en løsning, som kommunen kunne acceptere, uden at Kaløvig Bådehavn skulle gå på kompromis på deres ønsker om at have en vaskeplads, der kunne betjene to både på samme tid, fortæller Jesper Højenvang.
Der var nok af grunde til frustration i starten af projektet, fortæller Allan Rundberg. Foruden udfordringerne med va skepladsen viste jordbundsprøver til kranens nye placering også, at fundamentet skulle være næsten dobbelt så stort som kravet til lignende kraner i andre havne.
» Nu er jeg heldigvis et ekstremt positivt menneske og jeg har stor tiltro til, at det nok skal lykkes. Jeg kontaktede FLID og Jesper Højenvang (direktør for FLID (red.) og han har været en god moderator i dialogen med kommunen, konstaterer havnechefen.
Allan Rundberg har også masser af ros til sagsbehandlingen fra Aarhus Kommune, Teknik og Miljø, hvor der var villighed til at gå i dialog om at finde løsninger. Det har taget omkring 6-8 måneder at nå frem til enighed, og resultatet er, at Kaløvig Havn har taget både den nye kran og vaskeplads i brug til efterårets optagning af havnens både:
» Kranen er blevet etableret midt på kajen, så den kan sætte både på begge sider. Mens den ene båd sættes på stativ og skylles, kan kranen tage den næste båd op og sætte på den anden side. Vi skal kun have fat i båden en gang, og når den er rengjort, kan vi køre den direkte til vinterpladsen. og betyder, at vi kan tage samme antal både op på samme tid som tidligere, hvor de ikke blev vasket,, siger en glad havnechef.
Lovgivning og tilladelser
Kaløvig Havn har fået sin kran og vaskeplads så den opfylder alle de ønsker, havnechefen og bestyrelsen startede ud med. Den nye 30 tons kran krævede en byggetilladelse, og er rejst på 16 pæle, der er banket 16 meter ned. Fundamentet består af 5,5 x 5,5 meter beton. Fordi kranen blev etableret på land skulle kystdirektoratet ikke involveres. Vaskepladsen blev på 500 m2 og undgik overdækning. Ansøgningen om etableringen af miljøanlæg handler om det spildevand, der via Aarhus Vand A/S´s spildevandsled ninger sendes videre til Egå Renseanlæg. Tilladelsen skal gives af Aarhus Kommune Teknik og Miljø og tilslutnings tilladelsen indeholder 21 punkter med krav og specifikationer til etablering af anlægget. Det først stillede krav om at overdække vaskepladsen handlede om at undgå at lede regnvand videre til renseanlægget. Her er løsningen blevet at etablere en omskifterventil, der skal aktiveres, når vaske pladsen er i brug. Ud over at opfylde en række vilkår for etablering af spildevandsanlægget, har havnen påtaget sig at føre driftsjournal over vandforbrug, kontrollere ventilerne og indføre rutiner for tømninger af sandfang og olieudskiller med videre. Den samlede pris for projektet ligger i omegnen af 3,5 millioner kroner og er finansieret i havnens eget driftsbudget.
VIL DU VIDE MERE, KONTAKT FLID PÅ: Tlf. 4345 4360 eller jesper@flidhavne.dk
First har siden 2014 forsikret havne og marinaer med de bedste All Risk-dækninger fra Lloyds i London. First tilbyder nu i samarbejde med FLID en samlet brancheløsning, der giver optimal sikkerhed, et godt overblik og en god økonomi.
Hvad kan havne- og marinaforsikringen dække?
-Kollektiv bestyrelsesansvarsforsikring -Kollektiv vragfjernelse -Stormflods- og højvandsforsikring -Bygningsforsikring -Løsøreforsikring -Ansvarsforsikring -Kranforsikring -Retshjælp -Maskinkasko -Løft- og opbevaringsansvar -Drifttabsdækning -Gods i transit -Skibe med kasko og ansvar -Passageransvar i henhold til Søloven -Erhvervsansvar
-Kollektiv brandforsikring for både på land
First samler og forenkler alle havnens forsikringsdækninger i en samlet police, der giver et nemt og enkelt overblik over administrationen af havnens samlede forsikringer.
Få et tilbud på, hvad FLIDs forsikringsaftale med First betyder for din præmie og dækning
Læs mere på: flidhavne.dk/leverandoerlisten
Marselisborg Havn har indført nogle grundregler for ophold og adfærd omkring kranen. En markeret rød cirkel omkring kranen viser det område, hvor ingen andre end havnens medarbejdere har adgang, når kranen er i brug.
Foto: Nina Elm Larsen
En søsætningsplads er et område, hvor der arbejdes professionelt, og hvor sikkerheden skal være i top. Men ofte er bådejerne lidt for tæt på, eller opholder sig ligefrem under båden. Men et kranløft er faktisk en risikofyldt aktivitet og derfor er det vigtigt med nogle simple adfærdsregler.
Marselisborg Havn har indført en række grundregler for brug, ophold og adfærd på kranpladsen. Der er bl.a. malet en rød sikkerhedscirkel omkring søjlekran. Inden for denne cirkel er det i udgangspunktet kun havnens folk der må opholde sig, så længe båden løftes. Kun efter anvisning fra kranføreren må bådejerne befinde sig inden for den røde cirkel. Samtidig sørger havnen for, at der udleveres hjelme til bådejere og hjælpere.
Thomas Fog, havnechef i Marselisborg Havn siger: - Havnens folk på pladsen arbejder mange timer og skal have fuld fokus på opgaven. De skal ikke bruge for meget energi på at holde folk væk eller diskutere, hvem der er den professionelle, og hvad der er forsvarligt. Derfor beder vi dem om at træde uden for cirklen, og hvis de ikke efterkommer vores anvisninger, kan det ende med, at de må hyre deres egen vognmand, og selv stå for hele operationen.
Havnen bør opsætte reglerne på krantårnet, lægge dem på havnens hjemmeside og medtage dem i nyhedsbreve og anden information til bådejerne. Skulle der være andre gode regler eller fremgangsmåder, der kan være med til at minimere risikoen for ulykker på søsætningspladsen, opfordrer vi jer til at sende det til sekretariatet på: info@flidhavne.dk
Forslag til havnens grundregler for brug, ophold og adfærd på kranpladsen:
I forhold til de forsikringsmæssige spørgsmål har vi i en tidligere artikel belyst forholdene vedr. placering af stropper. Der er to ”modeller” / veje at gå, i forhold til hvem der placerer stropper. Enten er det bådejerens eller havnens ansvar. Det vigtige er, uanset hvilken der vælges, at der ikke fraviges herfra. Påsætning af klistermærker ifm. søsætning kan være en god ide, hvis havnen har ansvaret for placering af stropperne. Så ved man hvor stopperne skal placeres når båden skal op igen. Læs artiklen i vidensbanken på www.flidhavne.dk
SIKKERHED:
Jeg står for bådoptagningen og bådisætningen i vores Havn. Det har jeg gjort i en del år og vi har indtil videre været forskånet for større skader. Men ved bådisætningen i år, var vi dog ved at lave en større skade på en båd. Løftestropper og løfteåg var ikke helt justeret til bådens vægtbalance. Derfor gled båden forover og løftestroppen gled ind på skrueaksel. Men heldigvis skete der ingen skade. Båden klarede belastningen. Vi var heldige. Bestyrelsen blev ved dette ”næruheld” lidt bekymret i relation til det forsikringsmæssige, hvis vi nu havde haft en større skade.
Måden vi gør det på
Vi har ca. 30 både stående på en vinterplads, der ligger tæt på havnebassin. Et professionelt kranfirma kommer med en meget stor kran, der kan løfte bådene fra hele pladsen og direkte i havnen. Kranmanden betjener selv følgelig kranen. Jeg (som bestyrelsesmedlem) styrer ”slaget på jorden”. Dvs. får løftestropper på plads og styrer også løfteågets længde. Har radiokoordination med kranmanden. Båd ejer giver input mht. løftemærker mv.
Jeg har - da jeg fik ansvaret for båd op tag ning/ bådisætning - drøftet det forsikrings mæssige med kran firmaet. De har en forsikring der dækker skader. Firmaets udgangspunkt er, at deres forsikring dækker skader der skyldes for kert kran be tje ning, fejl på kran mv. De har dog gjort opmærk som på, at de synes det er rimeligt at ski bets kasko for sik ring dækker, hvis skipper ikke er opmærksom på placering af log, skrue, skrø be lig fenderliste mv.
Hvem har ansvaret ved en skade der skyldes forkert placering af løfteåg?
Skriv til redaktionenflidhavne.dk senest den 4. januar 2023.
Spørgsmål
Hvordan er ansvarsforholdet og forsikringsspørgsmålet, hvis jeg som hjælper på jorden, vælger forkert løfteågs-placering, løfteågs-længde mv. Har det nogen betydning, at skipper har stået ved siden af og har ”accepteret”?
Især… kan jeg som privatperson komme til at dække skaden (skulle forlade mit hus, da mine privatforsikringer næppe dækker)? Kan klubben komme til at dække økonomisk? Har kranfirmaet det fulde ansvar for evt. skader? Hvordan er sammenhængen til bådejers kaskoforsikring? Herunder hvor dan er forholdet, hvis bådejer ikke har en kaskoforsikring?
Niels Schiellerup, Forsikringsmægler i FMG svarer...
Denne problemstilling er meget speciel, idet der her sker en arbejdsmæssig sammenblanding mellem kranfører og klubben/havnen, når der isættes og optages både:
» Umiddelbart er det faktisk klubben som tager de vig tigste beslutninger for en succesfuld håndtering af bådene. Kranfirmaet løfter blot byrden og vil bortset fra nedbrud på hans materiel, kunne pege på dig/jer som den/de ansvarlige ved en evt. skades opståen.
» Hvis klubben er medlem af DS har de en foreningsansvarsforsikring (erhvervsansvar) gennem Idrættens Forsikringer, men den undtager som udgangspunkt ansvar for skade på det som løftes –Sker der nedbrud på Klubbens/havnens egen kran dækkes skade på 3. mands ting og person (bådejeren). Men i jeres tilfælde er der tale om et professionelt kranfirma med eget grej, og her vil klubbens egne ansvarsforsikringer aldrig dække.
» Det bedste råd til jer er: – enten at stoppe jeres deres deltagelse i forbindelse med løft – eller tegne en løfte ansvarsdækning dækkende klubbens ansvar. I bør dog overveje helt at stoppe som hjælpere i forbindelse med isætning og optagning af bådene, da det nemt kan skabe konflikter hvis der opstår skader. Alternativt kan I få kranfirmaets forsikringsselskab til at acceptere, at de betragter dig som ansat i firmaet for derved at sikre, at du er omfattet af deres løftedækning. Det kan evt. ske ved en påtegning i deres police.
Derudover er det vigtigt, at I oplyser det tungeste og dyre ste løft til kranfirmaet. De skal så dokumentere, at de har en løftedækning, som dels er i kraft og dels viser, hvor meget værdi der er på den, så man kan sikre, at der er til stækkelig dækning. Er dyreste båd fx 2 millioner værd, skal summen på kranfirmaets løftedækning således også være min. 2 millioner.
FLID henviser i øvrigt til vidensbanken på flidhavne.dk hvor der findes en artikel med yderligere info og råd i for bindelse med placering af stropper, brug af eksternt kranfirma m.m.
Pontech
Danmark
Tlf. 70 89 99 55
Info@pontech.dk www.pontech.dk . www.pontech.de
Prisen på strøm har hele 2022 været på himmelflugt. Foruden en tredobling af prisen på kWh fra efteråret 2021 til efteråret 2022, varsler elselskaberne også om markante stigninger for transporten af strømmen, gældende fra det kommende årsskifte. FLID har spurgt: Hvad betyder det for havnene?
De stigende elpriser kan vi ikke gøre noget ved. Eller kan vi? For selv om vi ikke kan gøre noget ved selve prisen på strømmen, så er der måske alligevel noget at gøre, for at begrænse over raskelserne, når næste elregning tikker ind. De uforudsigelige elpriser fylder meget rundt i landets lystbådehavne. FLID har talt med en del medlemshavne samt nogle af virksomhederne fra FLIDS´s leverandørnetværk, der servicerer havnene med løsninger for havnesystemer og afregning af strøm fra bådeejere og autocampere. De har travlt, forlyder det. En af Leverandørerne
fortæller i hvert fald om en 300 % stigning på henvendelser fra havnene , sammenlignet med sidste år. FLID erfarer, at der er stor interesse for at finde løsninger, der giver styr på strømforbruget og afregning direkte med forbrugerne. Det vil sige el-stander med elmåler i, hvor forbruget bliver afregnet en til en. Vælger man denne løsning, vil havnen dog ikke kunne få refunderet den statslige el-afgift på knap 90 øre pr. kWh. FLID har talt med et lille udvalg af havnene for at høre, hvad de gør for at undgå alt for store overraskelser når næste elregning dukker op:
Vi har i mange år indgået kontrakt om priserne med Energi Danmark for to år ad gangen. I slutningen af 2021 indgik vi en ny 2-årig kontrakt, så frem til 2024 kender vi prisen. Vi har igennem de seneste år arbejdet med flere energibe sparende tiltag. Vi har udskiftet oliefyret med varmepumper, der også leverer det varme forbrugsvand. Generelt sparer vi på strømmen. Alle pærer er skiftet til LED, og vi skruer ned til 19 grader i alle klublokaler og vinterlukker nogle af toiletterne. Indtil videre har de stigende priser ikke kostet medlemmerne flere penge, og vi oplever heller ikke at deres forbrug har ændret sig væsentligt i år.
Rundberg, Havnekaptajn i Kaløvig Havn.
I Korsør har vi i mange år haft et system, hvor hver båd har et kabel med måler på, som de skal bruge i havnen, og indrapportere deres forbrug en gang om året. Prisen udregnes på baggrund af den samlede elregning fra havnen en gang årligt med et mindre tillæg til dækning af administrationsudgifter. I år kan vi se, at prisen pr. kilowatt er mere end fordoblet i forhold til sidste år. De stigende priser har givet øget opmærksomhed på havnens elforbrug, og vi har desværre konstateret, at vores system har indbygget en tillid, som nogen misbruger, samt at nogle el-målere ikke har virket. Vi har alt for mange kilowatttimer, der ikke kan afregnes for, bl.a. fordi bådejerne ikke har brugt strømkablet med måler på. Så vi er nødt til at revidere vores systemer og er i gang med at indhente forskellige tilbud fra leverandører. Et nyt system er dyrt og en stor investering, som bådejerne skal være med til at betale. Vi vil gerne undersøge mulighederne grundigt, så vi får et godt system. Indtil da bliver regningen for de kilowatt-timer, der ikke er registreret på sejlernes målere, betalt af fællesskabet. Vi kan ikke umiddelbart se af vores elregning, at sejlerne er blevet mere bevidste om deres forbrug, men det kan være de bliver det, når de ser årets pris på kilowatt.
Bjarne Stubager, Formand.
Vi har ikke hævet prisen på den strøm bådejerne køber af havnen. Det har givet en ekstra elregning til havnen på 100.000 kr. det seneste år. Men til næste år hæver vi prisen med 3%. Så forventer vi det balancerer igen. For at begrænse ekstra omkostningerne på de høje elpriser, slukker vi for strømmen på broerne fra 1. december til 1. april. Den sidste weekend i hver vintermåned tænder vi, så bådejerne kan lade på deres batterier. Hvis nogen om vinteren har brug for at have strøm på konstant, får de en bimåler og afregner direkte for forbruget. Det hiver vi ud af regnskabet, så vi kan få refusion af de statslige afgift på det resterende strømforbrug vi har på havnen.
Pr. 1. november 2022 har vi hævet prisen til 5 kroner pr. kWh. Hidtil var det kun 3 kroner pr. kWh. Vi har planer om at etablere solcelleanlæg på havnens bygninger for at producere strøm til sejlerne. 80% af sejlernes forbrug ligger i sommersæsonen, hvor solcellerne producerer mest, så det giver god mening. Vi køber al strøm som CO2 neutral strøm, hvor havnen betaler 2 øre mere pr. kwh for at få strøm fra vindmøller, vandkraft m.m. Havnen køber i dag til spotpris, hvilket er billigere end tidligere, hvor vi havde kvartals el. Vi har samlet set brugt en smule mindre strøm end sidste år svarende til 5-8%. Men med samme antal gæster som sidste år.
Alex Hansen, Havnefoged.
Vi kan godt mærke, at bådejerne er blevet mere bevidste om deres forbrug på havnen. De ligger ikke mere med strøm på, som de gjorde før. Vi har de sidste 10 år haft for syningsstandere og online betalingssystemer fra Tallykey. Både autocampere og bådejere afregner derfor på faktisk forbrug, og det får vi faktisk rigtig god respons på fra brugerne. Hver måned, når elregningen kommer, regulerer vi prisen på en kilowatt, og vi kan heldigvis for oktober måned sætte prisen lidt ned igen, i forhold til måneden før. Vores betalingssystem har gjort det nemt at administrere, og de stigende elpriser har ikke givet anledning til at ændre på den praksis. Men de stigende elpriser har sat skub i et nyt byggeprojekt. Vi har netop søgt om byggetilladelse til at opsætte solceller på nogle 10 år gamle bådhuse. Vi måtte først undersøge, om husenes konstruktion kunne holde til at vi opsætter solcellerne, og det er netop godkendt. Nu håber vi så snart at kunne få byggetilladelsen, så vi kan komme i gang.
Morsø Sejlklub og Marina i Nykøbing Mors, fastsættes elpriserne for en måned ad gangen og fastsætter taksten efter den aktuelle pris på strøm.
Vi er en kommunal havn og sidder derfor fast i et såkaldt takstblad, der er de forbrugspriser kommunen fastsætter på alle områder, og altså også for forbrugspriserne i havnen. Priserne på alt, også el, er fastlagt for et år ad gangen. Det er politisk arbejde at fastsætte priserne og vi har ikke ændret på noget i løbet af året. Nu må vi så se, hvad der sker til næste år, det ved jeg jo ikke noget om. Vores forbrug er nok steget lidt i år, for vi har haft 750 flere gæstesejlere i år set i forhold til sidste år. Tour de France trak mange både til, og vi har haft mange besøg fra udlandet i år. Det har givet et øget forbrug, men selvfølgelig også en øget indtægt. Men vi har altså ikke ændret på hverken priser eller strøm besparende tiltag i år.
Anders Husted, Havnefoged.
Tankkapacitet: 80 L / 100 L Motor: 90 W
Vægt: 50 kg
Maks. trykafstand: 15 m Maks. løftehøjde: 5 m Tilslutning: 1½” slange
Lystbådehavnen på Ydernæs ved Næstved har i snart 10 år været midtpunkt i et politisk spil om at flytte erhvervshavnen ud af byen. Usikkerheden præger lystbådehavnen på Ydernæs, for ingen vil lægge kræfter i en havn, der ikke kender fremtiden. Borgmester lover afklaring inden foråret.
Af: Merete Ettrup, merete@flidhavne.dk
Det er snart 10 år siden Næstved Sejlklub gik i dialog med Næstved Kommune om at opføre en række bådhuse ved lystbådehavnen på Ydernæs. Kommunen var imødekom mende, men byens erhvervshavn, Næstved Havn, gjorde indsigelser. Lystbådehavnen på Ydernæs blev i 1998 etableret på kommunens arealer. Men arealerne er sidenhen blevet mageskiftet til Næstved Havn. Bådhusene skulle placeres på ubenyttede arealer ved lystbådehavnen, men indsigelserne fra Næstved Havn skulle vise sig ikke bare at skabe usikkerhed omkring planenerne med at opføre nye bådhuse. Det var hele lystbådehavnens eksistens på Ydernæs, der blev udfordret af erhvervshavnens egne udviklingsplaner.
Erhvervshavnen skal ud af byen I Næstved kommunalbestyrelse har der længe været enighed om, at erhvervshavnen skal flytte ud af bymidten. Som i alle andre større provinsbyer drømmes der om nybyggeri
og rekreative områder frem for en stor erhvervshavn. Borg mester Carsten Rasmussen (A) begrunder beslutningen, der stadig i dag kan samle byrådet: - Erhvervshavnen er en belastning for byen. Vi ser en mulighed for at Næstved kan vokse som by ved at bygge på havnen. Erhvervshavnen ligger ikke godt inde i byen mere, og der er for meget tung trafik til og fra havnen. Derfor vil vi gerne flytte havnen ud – men helst uden at miste de arbejdspladser, som havnen jo også betyder, fortæller borgmesteren om baggrunden for flyttedrømmene.
Næstved Havn vil flytte til Ydernæs Torben Søndergaard Nielsen er formand for Næstved Sejlklub og har brugt mange timer på at sikre at lystsejlerne ikke blev glemt, når Næstved Havn og kommunalpolitikerne diskuterede erhvervshavnens fremtid og udflytning af byen: - Vi har i hele forløbet været bekymret for vores placering.
Herunder kan du se de nye afviserfendere til færgehavnen på Femø. Ved siden af ligger de pæle, vi anvender til de DBB-designede Duc Alper i Smålandsfarvandet. Vibratoren er udstyret med sensorer, så vi i vores graveprogram PDS 2000 kan se, om pælene er i lod og vater - og hvilken dybde, de er i. Det betyder, at vi kan sætte pælene hurtigt og præcist.
Vi hjælper gerne med hele ombygningen af jeres havn fra uddybning og oprensning til sætning af pæle og opbygning af broer. Kontakt Stefan Andreasen på email stefan@dbbdredging.dk eller telefon 2010 9167.
DBB Dredging står altid til rådighed for en dialog og sparring om jeres projekt.
Vi var ikke inviteret med til forhand lingerne fra begyndelsen, fortæller Tor ben Søndergaard Nielsen, og fortsætter: Efter kommunalvalget i 2017 blev Chri stian Skov Andersen (V) formand for havnebestyrelsen. Han valgte ikke at følge tidligere be slutninger mellem Næstved Havn og os, om hvordan foreninger og havnen begge kunne være på Ydernæs. Næstved Havn er en kommunal selv styrehavn, og formanden for havne bestyrelsen udpeges af Kommunalbe styrelsen for 4 år ad gangen. Men det viser sig ikke at være nogen garanti for sammenhæng mellem kommunens aftaler og havnebestyrelsens beslut ninger. Borgmester Carsten Rasmussen tror ikke på planerne om, at Næstved Havn skal flytte til Ydernæs: - Jeg har ikke været tilhænger af Yder næs. Et enigt byråd besluttede i foråret 2021 at gå efter at placere erhvervs havnen på Stenbækholm (på den anden side af kanalen overfor Ydernæs, red.) Men så kom der et nyt byråd og en ny havnebestyrelse, og så går de imod den beslutning og vil igen anbefale en flytning til Ydernæs, fortæller Carsten Rasmussen og fortsætter: Men man kan ikke bare bygge lystbådehavne alle steder. Jeg er bekymret for at det bliver meget svært at genhuse lystbådehav nen. Miljølovgivningen beskytter er hvervslivet og ikke en lystbådehavn. Det bliver meget svært at flytte lyst bådehavnen til en anden placering.
Borgmester Carsten Rasmussen fortsætter med også at opregne økonomien i en udflytning af erhvervshavnen til Ydernæs. Han understreger, at økonomien endnu ikke er undersøgt til bunds, men at den økonomiske del af ideen om at udflytte erhvervshavnen til Ydernæs heller ikke ser særlig realistisk ud.
Afklaring inden foråret 23 Næstved Sejlklubs formand Torben Søndergaard kan sagtens mærke, at lyst bådehavnen ved Ydernæs nu i 10 år ikke har fået afklaring på, hvad der skal ske med lystsejlerne: - Vi hopper og springer fra tue til tue. Vi springer rundt og samtidig går investeringerne i stå. Ingen tænker i fremtid. Efter byrådets beslutning i foråret 2021, om at erhvervshavnen skulle flytte til Stenbækholm, kunne vi begynde at se grund til at male vinduer og overveje forbedringer. Men nu er vi tilbage igen, lyder det fra Torben Søndergaard. Det kan Borgmester Carsten Rasmussen sagtens forstå, men han er forhåbningsfuld på lystbådehavnens vegne: - Ingen i byrådet ønsker at miste lystbådehavnen. Vi kan jo ikke bare gøre bådene hjemløse, lyder det fra borgmesteren, der fortsætter: Mit råd til Næstved Sejlklub er, at de skal blive hvor de er i første omgang. Så har vi politikere en forpligtigelse til at træffe en beslutning senest i foråret 2023. Og så håber jeg at lystsejlerne kan tage både op på en ny beddingsplads i efteråret næste år, lyder det lovende fra Næstveds borgmester Carsten Rasmussen. Den udmelding glæder Torben Søndergaard. Han håber på en beslutning, der kan sætte en stopper for usikkerheden. En beslutning der sikrer, at lystbådehavnen kan forblive på Ydernæs. Og allerhelst en beslutning der varer længere end til næste by rådsvalg, lyder det lettere lakonisk fra formanden for Næstved Sejlklub.
Politikerne er enige om, at erhvervshavnen, Næstved Havn, skal ud af byen. Men hvor den skal flyttes hen, er der til gengæld ikke enighed om. Foto: Merete Ettrup
Alle kender en redningskrans, men hvor tung er den egentlig? Hvor langt kan man kaste kransen, og hvor skal man holde på den hvide tovholder i midten? Det har overrasket mange, at kransen er relativt tung, og at det er godt at øve hvor langt og hvor kransen skal lande.
Mange bådejere har oplevet at få rigtig ondt i ryggen, når man skal hjælpe en tung person i havnebassinet op på broen. Her er den løse redningsstige med armbeslag den helt rigtige hjælp. Med redningshagen og eventuelt redningskransen får man bugseret personen i vandet ind til stigen og arm beslagene skubbes ind under armene. Derefter kan to personer relativt let trække den forulykkede op på broen. At hive en person op på broen med stigen med armbeslag gør det ud for dagens styrketræning.
Redningsposterne med redningskrans, løs redningsstige og redningshage er specielt udviklede til at hjælpe forulykkede op af vandet. Stigen med arm beslag er særlig vigtig, hvis personen er livløs. Bådejere og havnens gæster kan hurtigt overskue og hjælpe, og lige som med førstehjælp, er det en god ide med jævne mellemrum at prøve at ”redde” en person.
Det skaber tryghed.
De faste redningsstiger, der er spændt fast i broen, er også en stor hjælp, særlig når en person er alene i havnen, og selv skal op. Der bør maksimalt være 50 m mellem de faste redningsstiger, så selv i koldt vand, bør man kunne nå dem. Men det forudsætter, at man kan se, hvor stigerne er. Gul re flekterende tape på agterpæle ud for stigerne, og på selve redningsstigerne er meget afgørende for, at den forulykkede kan finde vej til stigen.
Den næste forhindring for en forkommen person er at komme helt op og ind på broen. Her er håndtag eller en bøjle ind på broen meget vigtig.
Det vil være godt at tage den faste redningsstige med i øvelserne. Så kan man også sikre sig, at trinnene ikke er tærede.
I mange lystbådehavne er træning i at vide, hvor redningsudstyret er, og hvordan det bruges, blevet en del af havnens fælles arrangementer. Frivillige springer i havnen, og så er det op til deltagerne at få dem op på broen igen.Øvelse i Udbyhøj Lystbådehavn. Kun hunden virker ligeglad.
CC Design A/S er en virksomhed med speciale i flydende konstruktioner og vandbygning.
I Danmark og andre nordiske lande udfører vi havnebyggerier, marinaer, havnebade, husbåde, ramning af pæle og faste broer.
CC Design A/S og Marinetek: www.marinetek.net kan tilbyde den bredeste produktlinje og største erfaring indenfor flydebroer, med alt fra lette betonbroer, til store bølgebrydere, husbådspontoner samt fortøjningsbomme.
Vi tilbyder gerne assistance med projektering af en ny opgave, i forbindelse med nyetablering eller renovering af en havn, eller med udvikling af øvrige aktiviteter i havnen.
Vi kender vigtigheden af en god og gennemtænkt projektering, der kan minimere risikoen for uforudsete hændelser og optimere økonomien i projektet.
Vi leverer desuden ydelser inden for ramning af pæle, faste broer, fortøjningsudstyr, spunsarbejde.
Vi arbejder og producerer under ISO 14001, ISO 9001 samt Inspecta kvalitetsstyrings systemer.
Dansk Kyst & Natur Turisme har netop udsendt et idekatalog: ”Autocampere på lystbådehavne – Etablering og drift af pladser til autocampere”.
Af: Tom Elmer ChristensenFor alle lystbådehavne der har, eller ønsker, autocampere, er dette ideoplæg fyldt med forslag til, hvordan gæsternes ophold kan blive bedst muligt. Der er også ideer til at indpasse autocamperne, så de indpasses bedre og mere diskret i havnelivet, siger Jesper Højenvang, direktør i FLID. Det er det velkendte arkitektfirma Hasløv og Kjærsgaard, der har brugt fantasien og udviklet de mange spændende ideer. Ideerne vises på fire lystbådehavne, der illustrerer nogle af de generelle erfaringer og muligheder, som auto campere udgør for lystbådehavne i Danmark. Dansk Kyst og Natur Turisme gør et stort arbejde for at få de stadig flere turister og friluftsmennesker indpasset i de eksisterende faciliteter. Mette Greisen Damsgaard, souschef for destinationsudvikling hos Dansk Kyst- og Naturturisme siger: "Autocampere udgør en væsentlig del af landskabet i kyst- og naturturismen, og vi ved, at mange autocamper
turister gør ophold på lystbådehavne på deres rejse. Vi har derfor ønsket at tydeliggøre de reguleringsmæssige forhold og det udviklingsrum, der gør sig gældende for lystbåde havne. Samtidig har vi arbejdet med, hvordan lystbåde havnene kan modtage og indpasse de nye gæster på hjul, så det ikke blot imødekommer autocamperturisternes ønsker, men også de øvrige brugere af lystbådehavnene. Afsnittet om Lovgivningsmæssige muligheder slår fast, at havne må opkræve P-afgift og tage sig betalt for service som adgang til toilet, bad, køkken, opholdsrum, tømningstank til sort spildevand og hvad havnen ellers byder på. P-afgiften kan opkræves for hele tidsrummet eller pr. time, som det ses ved al anden parkering.
FLID kan varmt anbefale rapporten, kan findes i FLID´s Vidensbank, hvor der også ligger anden information om emnet.
Helsingør Havn har de seneste år haft en ny slags medarbejder tilknyttet. Mette Brask er ansat som koordinator for Historisk Havn Helsingør, og står for at binde den maritime kultur, og havnens foreningsliv sammen.
Af: Merete Ettrup
Mette Brask er ankerperson for de mange frivillige kræfter, der er med til at skabe liv på havneområdet i Helsingør. Hun er ansat som Koordinator for Historisk Havn i Helsingør, på en kontrakt med Museet for Søfart. Men lønnen betales af Helsingør Kommune. Den ugentlige arbejdstid er på 20 timer og er ifølge Mette Brask verdens bedste job: - Jeg er ankerperson for alle de frivillige, og min fornemmeste opgave er at binde alle interessegrupper og aktiviteter sammen, og få ting til at ske. De frivillige møder en person, der kan tage beslutninger og følge op på praktiske ting som bevillinger og ansøgninger. Men vigtigst er, at jeg tager imod og byder de frivillige vel kommen på havnen, fortæller Mette Brask. Som koordinator for Historisk Havn har Mette Brask ansvar for at binde undervisning, turisme, frivillige laug, private bådejere og Museet for Søfart sammen omkring flere akti
viteter, der går på tværs. Sommeren igennem har frivillige kræfter fra værkstedet Hal 16 holdt åbent hus for interes serede og haft forløb med blandt andet skoleklasser og bådebyggerlinjen på Helsingørs tekniske linje. Det er også Mette Brask, der har kontakten til de frivillige på National museets Fyrskib, Gedser Rev, der står for at vedligeholde skibet, og fortælle om dets historie til havnens mange gæster og turister. Opgaverne er mangfoldige og interesserne ikke altid de samme. Som koordinator er der ikke to dage der er ens, fortæller Mette Brask: - Det er min opgave at tage de hurtige beslutninger, når de frivillige foreninger på havnen eksempelvis går sammen om at arrangere og gennemføre kapsejladsen for historiske lystbåde og erhvervsfartøjer: Øresund på Langs. I sådan en opgave er der brug for en person alle kan henvende sig til. Det gælder også, når forskellige person ligheder og interesser skal i spil. Det er også min opgave at medvirke til, at alle føler deres indsats lykkes i et stort projekt, fortæller Mette Brask.
Over 4.000 eventyrlystne sejlere har allerede downloadet den gratis app fra Danske Tursejlere, som er lavet i samarbejde med FLID. Og med kun en enkelt sæson på bagen kan man der for med rette allerede konstatere, at den nye app er en stor succes.
Med appen får sejlerne et godt overblik over placeringerne på de 300 turbøjer og de tilhørende Blå Oplevelser, som venter i området ved bøjerne. Alle danske lystbådehavne vises også på kortet i appen, og sejlerne kan klikke sig ind på dem alle sammen, hvor de så møder FLIDs Havneguide.dk, med nyttig info om faciliteter, spisesteder, begivenheder osv. På den måde bidrager appen til i endnu højere grad at synliggøre de danske havne, og ikke mindst at udbrede informationen om de aktuelle forhold på havnene.
FLID med ved roret Appen udspringer af projekt Blå Oplevelser, som har til formål at gøre det lettere for danskerne at lade sig inspirere og kaste sig ud i spændende maritime aktiviteter. Sammen med en række andre maritime organisationer sidder FLID med i referencegruppen for projektet, som drives af Danske Tursejlere med støtte fra Friluftsrådet og Nordea Fonden. FLID´s direktør Jesper Højenvang ser en god sammenhæng mellem de spændende præsentationer af Blå Oplevelser i de danske farvande, der bliver præsenteret i appén, og markedsføring af lystbådehavnene og de mange landfaste tilbud til sejlerne, som havneguide.dk byder på: - Havneguide.dk er den mest brugte side for sejlerne, når de søger på oplysninger om de danske lystbådehavne og de oplevelser, der venter dem i land. Når vi er med i appén Blå Oplevelser kan sejlerne på samme app få masser af in spiration til sejlturen, både på land og på vandet, fortæller Jesper Højenvang.
Appen er gratis og kan downloades til iOS og Android i hhv. App Store og på Google Play.
Spørgsmålet om lovkrav ved afvaskning af både dukker løbende op i havnekredse. Er det for eksempel et krav at havnen skal etablere en vaskeplads til afvaskning af både, når de tages op om efteråret?
Af Jesper Højenvang, jesper@flidhavne.dk
Der findes ingen regler, der direkte pålægger havnen at etablere en vaskeplads til bådafvaskning. Men der findes regler, som indebærer, at havnen kan blive mødt med krav om, at vaske- og spulevandet skal renses, inden det må ud ledes til havnen.
Spulevand må ikke udledes uden tilladelse
Det regnvand, der falder på især de befæstede arealer, som anvendes til bådvedligeholdelse/-opbevaring fx optag nings-, vaske- og vinterpladser, kan blive forurenet, når bådene vaskes og slibes. Affaldsstoffer som afskrabet eller afslebet bundmaling, olierester o.l. vil sammen med regnog spulevand ofte blive ledt ud i havnebassinet, fx via drænrør, regnvandsudløb eller blot ud over kajen – og det må det ikke uden en tilladelse fra kommunen.
For at dette forurenede vand må udledes til havet, kræver det nemlig, at havnen har en såkaldt udledningstilladelse. Denne gives af kommunen, såfremt visse regler og kvali
tetskrav overholdes. Kommunen kan i tilladelsen stille vilkår om, hvordan vandet skal renses, inden det må løbe i havnen, og det kan blive en både avanceret og kostbar affære.
Afled spulevandet til offentlig kloak
En anden vej at gå er at lede vaskevandet til det kommunale rensningsanlæg. Hvis der i nærheden af havnens vaskeplads findes en kloakstreng, hvortil afledningsrør fra vaskepladsen kan kobles, vil det i mange tilfælde være en god, miljøforsvarlig og fremtidssikret løsning. Det er derfor også den løsning de fleste havne vælger, da det kræver mindre avanceret rensning og er billigere i drift. Også denne løsning kræver en tilladelse fra kommunen - en såkaldt tilslutningstilladelse, hvori kommunen kan stille krav til for-rensning, antal m3 der må afledes pr. år, om der må bruges vaskemidler på pladsen, krav til egenkontrol m.m. Som et eksempel kan du læse artiklen om Kaløvig Bådelaugs nye spuleplads på side 6-7.
Mange kommuner håndhæver ikke i særlig høj grad spil devandsreglerne på lystbådehavnene. Men med de kom mende statslige hav- og vandplaner og et generelt fokus på forbedring af havmiljøet, vil det være en god ide at få styr på sine udledninger og spildevandstilladelser. FLID er bekendt med flere havne, der inden for de seneste år har fået krav om rensning af vand fra deres vaskeplads f.eks. i forbindelse med ombygning af optagningspladsen eller efter anmeldelser og klager fra sejlere.
Såfremt I påtænker at etablere en spuleplads eller måske har haft besøg af tilsynsmyndigheden og får påbud om rensning, så kontakt gerne FLID for råd og vejledning. Vi har været involveret i en række sager og bistår gerne havnene for at sikre en optimal vaskepladsløsning, hvor eventuelle vilkår, miljøhensyn og rensekrav fra kommunen står i et rimeligt forhold til den omkostning, der er forbundet med opfyldelse heraf.
Læs mere i videnbanken
Her kan du bl.a. finde beskrivelser af en række anlæg og se eksempler på de tilslutningstilladelser kommunerne giver.
Ny vaskeplads 500 m2
Afløbsrende
Hvor vaskevandet opsamles
Separatorbrønd
Omskifterventil der bestemmer, om vandet løber til havnebassin (blå linje) eller til rensningsanlæg (rød linje).
Udløb til havnebassin
Udløb til rensningsanløg
Sølvmåger og Svartbag og alle deres fætre og kusiner i mågefamilien, har de seneste 30-40 år indtaget havnebyerne. Jo mere hjemmevante mågerne er blevet på havnen, jo mere nærgående og generende de blevet. Også for de mange nye beboere på havnene er mågernes larm og efterladenskaber et stigende problem. På Gilleleje Havn er havnefoged Jesper Jørgensen træt af mågerne:
- Vi har mange måger på broerne. Lige så snart lystbådene er væk, så indtager både måger og skarver pladsen. Når sæsonen starter om foråret ligger der flere centimeter mågelort på broerne. Vi har prøvet at sætte alle mulige mågeskræmmere op. Både noget der drejer rundt og noget på lange pinde. Men mågerne vænner sig hurtigt til det. Så der er ikke andet at gøre, end at spule det væk, fortæller Jesper Jørgensen. Foruden historierne om de generende mågeklatter, kan Jesper Jørgensen også fortælle om, hvordan gæster på havnens restauranter ufrivilligt må dele deres mad med de nærgående måger. Men de er ifølge havnefogeden også medvirkende årsag til problemerne, fordi nogle af gæsterne også fodrer mågerne. - Vi har ikke søgt om at skyde mågerne. Når der er fiskeri i en havn, så er der også måger. Vi spuler bare, afslutter Havnefogeden fra Gilleleje.
Det er Naturstyrelsen, der er myndighed, hvis man skal søges om tilladelse til handlinger, der går direkte på at regulere bestanden i havnen. Det kan være ved at fjerne redemateriale inden mågerne lægger æg, eller at man ud skifter æg med attrapper. Der skal også en tilladelse fra Naturstyrelsen til, hvis man vælger at fjerne æg og unger fra reden, eller olierer æggene. Har man jagttegn kan man også søge om at få lov til at nedskyde mågerne.
Aalborgs måger holdes væk med mågebøjler Mindre drastisk, men også effektivt, er at forebygge, at mågerne flytter ind på havnen. Et enkelt mågepar kan over nogle få år blive til en større koloni. Når først et mågepar har haft succes med at yngle et sted, vender både de og ungerne tilbage de efterfølgende år. Først og fremmest er det en god ide at undgå at mågerne kan finde føde på havnen. Det gælder naturligvis fodring, men også hvordan affald håndteres og skrallespande er ind rettet. Peter Simonsen, administrator i Aalborg og Nørresundby Fritidshavne, fortæller om en effektiv metode der i mange år har holdt de ålborgensiske måger væk fra molerne. I følge Peter Simonsen er konstruktionen meget simpel og let at sætte op på broerne.
Mågebøjlen er lavet af ¾” galvaniserede jernrør, men kan også fremstilles i rustfri stål. Bøjlerne står med en afstand af 10 til 15 m. Mellem bøjlerne er der spændt 7 stk. tynde snore som skal være UV bestandige.
Mågebøjlen er en sikker kandidat til et nyt katalog FLID vil samle med gode råd og erfaringer i kampen med mågerne. Hvad gør I når mågerne flytter ind på lystbådehavnen? Vi håber I vil dele jeres erfaringer og gode ideer med jeres kollegaer i hele landet og deltage i FLIDs erfaringsindsamling - og konkurrence.
FLID samler alle ideer i Vidensbanken, og kårer den bedste metode FLID efterlyser gode ideer og erfaringer. Hvad gør I for at undgå at mågerne skaber for store problemer på havnen? Fortæl om jeres metoder og resultater, og indsend billeder eller filmklip der viser, hvordan det virker. Vi vil også gerne høre om de metoder, der ikke fungerede for jer. FLID samler alle indkomne indslag og udarbejder et idekatalog, der bliver tilgængeligt i FLID´s Vidensbank.
Sådan deltager din havn: Indsend beskrivelse, foto eller video til merete@flidhavne.dk senest den 1. marts 2023. Husk at oplyse hvilken havn du deltager for. Blandt alle indsendte forslag kårer redaktionen en vinder af et gavekort på 500 kroner til ”Den Gyldne Måge” (også kaldet McDonalds).
En biltunnel er ved at blive gravet tværs gennem Svanemøllehavn og en stor del af bådepladserne må midlertidigt flyttes. Vejdirektoratet, der er bygherre på tunnellen, har som erstatning opført en ny midlertidig havn til 100 millioner kroner
Af: Tom Elmer Christensen, tom@flidhavne.dkDet
Det er Transportministeriet, der har bygget den nye havn på Nordhavn, hvor Sverigesbådene tidligere sejlede fra. Den er opført som midlertidig erstatningshavn, mens der arbejdes på en biltunnel til Nordhavn. På transportministeriets skitse-foto ses forløbet af den kommende tunnel fra Østerbro til Nordhavn. Mens anlægsarbejdet står på, flyttes halvdelen af bådene i Svanemøllehavnen til den nye havn, der ses lidt oppe til venstre i billedet.
Erstatningshavnen får plads til 600 både, og bygges med gode faciliteter til at servicere bådene. Fra dag et er eludtag, betalingsanlæg og havnekran på plads. Broerne er flydebroer med Y-bomme, og som noget helt usædvanligt for lystbådehavne, kan adgangen til broerne aflåses. Anlæg og udstyr til havnen koster ca. 100 mio. kr. Det kan virke voldsomt, at havnen igen skal fjernes om fem år, når tun
nelbyggeriet er færdigt i 1927. Men med et budget for Nordhavnstunnelen på 3,4 milliarder, går det nok an at bruge 100 mio. kr. på en erstatningshavn.
Sikker Havn certificeret Allerede inden havnen blev åbnet, var alt udstyr til Sikker Havn certificering på plads. På billedet ud over havn og både ses sikkerhedsudstyret meget tydeligt. Især er det en god ide at klæbe reflekterende tape ind i vangerne på de løse redningsstiger.
Det giver synlighed, og de faste stiger bliver også endnu mere synlige, når de snart forsynes med reflekterende tape. Som det ses på billedet, er der rigtig meget plads mellem broerne. Det ville have været dejligt, om der kunne indrettes endnu flere bådpladser, så den utroligt lange venteliste på bådpladser i København kunne forkortes lidt.
Som opfølgning på det læserbrev vi bragte i sidste nummer af Havnemagasinet FLID & FAKTA, om manglende dækning for op rydning, har FLID undersøgt praksis hos andre betydende forsikringsselskaber. Tilbagemeldingerne viste at kun Søassurancen og Dansk Fartøjs Forsikring ikke dækker udgifter til oprydning efter en brand.
Af Jesper Højenvang, jesper@flidhavne.dk
I maj måned i år brændte en båd, der stod på land på Hou Lystbådehavn i Nordjylland. Båden var både ansvars- og kaskoforsikret, så havnen forventede at forsikringsselskabet ville drage omsorg for at fjerne brandtomten og få den miljø mæssigt forsvarligt destrueret. Men sådan gik det ikke. Efter branden erklærede bådejerens forsikringsselskab - Søassurancen - båden for totalskadet, men herefter skulle ejer ifølge forsikringsselskabet selv håndtere og bekoste bortskaffelse af båden, hvilket ikke skete. Forsikrings mægler i FMG – Forsikrings Mægler Gruppen, Niels Schiellerup, har denne kommentar til selskabets dækningsprincip: - Det svarer jo lidt til at bede folk om selv at flytte en udbrændt bil fra vejkanten efter en ulykke. Det kan man
Søassurancen og Dansk Fartøjs Forsikring vil nu revidere deres betingelser, så de i fremtiden vil dække udgifter til oprydning og vragfjernelse efter en bådbrand på land. Det er positive toner der vil sikre, at havnen ikke ender som sorteper.
efter min mening ikke. Det er jo præcis derfor, at opryd ningsomkostninger altid bør dækkes UDOVER kaskosum men. Jeg er oprigtigt overrasket – det er en ret sjælden skadesbegivenhed for selskabet, men stiller bådejer (og havn) i en rigtig dårlig situation. En ting er vragfjernelsen, men hvad med en evt. forurening af jord omkring båden? Lyder det fra FMG`s Forsikringsmægler.
For FLID er det vigtigt, at havne ikke risikerer at stå tilbage med en masse besvær, og måske en regning for at få fjernet udbrændte både. Som nævnt i artiklen sendte vi derfor en forespørgsel ud til en række betydende selskaber om hvordan de dækker i et sådant tilfælde. Vi har nu fået tilbagemelding fra følgende selskaber:
» Topdanmark
» Codan/Alm. Brand
» Tryg
» FIRST forsikring
» Pantaenius
» Dansk Fartøjs Forsikring
Bortset fra Dansk Fartøjs Forsikring, dækker de kontaktede selskaber bortskaffelse af vragrester fra udbrændte både på land således, at oprydningsomkostninger, udover kas kosummen, er dækket. Dansk Fartøjs Forsikring overvejer i øjeblikket at ændre deres betingelser til ligeledes at dække fjernelse af vragrester fra udbrændte både på land. Det må konstateres, at 5 ud af 7 adspurgte selskaber dækker vragfjernelse og oprydningsomkostninger på land i forbindelse med en dækningsberettiget skade på kaskoforsikring. Søassurancen / Danske Tursejlere samt Dansk fartøjs Forsikring står altså alene med at afvise dækning herfor. Vi har desuden forelagt resultatet af denne undersøgelse for Søassurancen Danmark, der siger: ”Vi er i gang med at revidere vores forsikrings betingelser således at vi fremadrettet kan undgå lignende situationer, hvor der er aftalt en skadeserstatning med forsikringstager, der inkluderer, at forsikringstager selv skal stå for bortskaffelse af vragrester. Søassurancen Dan mark ønsker naturligvis ikke, at en havn bliver sorteper i sådan en sag”, udtaler Leif Nielsen fra Danske Tursejlere. Det glæder FLID, at de to selskaber på baggrund af denne sag vil ændre deres forsikringsbetingelser, så de står for bortfjernelse og oprydning samt dækker om kostningerne hertil.
På dækket foran den kommende havnebar, er det Kim Loudrups vision at de lokale, turister, virksomheder, og gæstesejlere fra hele Danmark skal nyde ”Danmarks smukkeste solnedgang” med musik fra enten højtalere eller scenerne rundt omkring på havnen.
Til april 2023 får Danmark en ny Eventhavn. Et privat anpartsselskab har købt Dageløkke Havn og vil skabe nyt liv for sejlere og turister, der skal lokkes til Langeland med sydlandsk stemning og masser af musik
Tekst og foto: Merete Ettrup, merete@flidhavne.dk
Midt mellem Lohals og Rudkøbing ligger den lille private Dageløkke Havn, der de seneste år kun har kunnet anløbes af både med en dybgang på mindre end 1 meter. Havnen blev i foråret 2021 sat til salg for 3,5 millioner kroner, med en vision om at få skub i en nødvendig udvikling og gen etablering af havnen. Iværksætter og forretningsmand Kim Loudrup har hus på Langeland og havde brug for en bådplads. Rygtet gik, at der var plads i Dageløkke Havn, og så kom han hjem med en hel havn. Papirerne blev skrevet under i december 2021 og siden har Kim Loudrup kunne kalde sig for havneejer. Han er dog ikke alene, for siden købet har han fået 5 andre iværksættere med i projektet. Alle sammen folk med meget forskellige kompetencer og
baggrund. Ingen af dem har som sådan den store erfaring med at drive en havn, men tilsammen har de masser af er faring at bidrage med til at føre visionerne for den nye havn ud i livet.
Vi ejer den jo selv - Jeg kunne bare godt tænke mig at prøve noget nyt, forklarer Kim Loudrup og fortsætter: Vi bruger al den erfaring vi kan få fra hinanden og vi er enige om at skabe noget unikt i Danmark. Det bliver en hyggehavn og vi vil bringe syden til Dageløkke. Der skal være musikscener flere steder udenfor, her bliver nogle flotte eventlokaler til udlejning og firma-arrangementer. Og så skal der være en bar hvor
man kan sidde og nyde Danmarks bedste solnedgang, for tæller Kim mens han viser rundt på havnen. Kim Loudrup selv ejer i forvejen firmaet Havnebox og har hele sit liv været med til at sætte skub i nye ideer som Københavns Dobbeltdækkerbusser, Langelinje-kaj og flydende studie boliger, som han udviklede sammen med arkitekten Bjarke Ingels. De fem øvrige ejere er restauratør og iværksætter Bo Petersen, der som ejer af eventstedet ”Halvandet” på Refshaleøen i forvejen ”bringer Syden til København”, som det fremgår af stedets logo. Henrik Mikkelsen er ejer og stifter af gemini.dk, der er specialiseret i markedsføring og brandede produkter. Mark Højgaard er iværksætter og råd giver indenfor krypto platforme og økonomi og musikken ligger i hænderne på Jimmy Bacoll, der som forsanger i or kesteret Zididada og skuespiller, har fået pladsen som Dage løkke Havns musikboss. Lys og strøm leveres af ejerkredsens eneste fastboer på Langeland, El-installatør Jes Laugesen, der med Kim Loudrups ord har sat strøm til hele Langeland. Ejerkredsen har indtil videre selv skudt mere end fem millioner kroner i projektet. Der er søgt fonde og LAG/FLAG midler, men indtil videre er det ejerkredsen, der har organi seret sig i et anpartsselskab, som har finansieret renove ringen.
Dageløkke Havn skal stå klar til at åbne til april 2023. I hele 2022 har havnen været lukket for skibe og gæster, mens Entreprenører og håndværkere har været i gang med at forny havnens bolværk, moler, broer, installationer og byg ninger. Havnen har i dag plads til 65 både. Kim Loudrup fortæller, at der bliver plads til fastliggere og nogle udlej ningsbåde, men hovedparten af pladserne bliver fortrinsvis reserveret til gæstesejlere. Det første år vil Kim Loudrup selv udfylde rollen som havnefoged og opsynsmand:
- Jeg vil gerne selv være på fra begyndelsen. Egentlig starter vi med et blankt stykke papir og en naiv tilgang til at drive en havn. Men vi har et håb om, at de erfaringer vi kommer med, kan gøre nytte, fortæller Kim. Ejerkredsen vil give Da geløkke Havn en ny start, men fortiden har givet de nye ejere nogle udfordringer, som der skulle tages hånd om.
Stort besvær at få lov til oprensning Flere års manglende oprensning og kraftig tilsanding havde efterhånden bragt dybgangen ned fra den offentliggjorte vanddybde for havnen på to meter, til en reel dybde på omkring en meter. De tidligere ejere var sammen med FLID i gang med at søge tilladelser til oprensning og by-pass da Kim Loudrup underskrev købsaftalen på havnen. Sagen så ud til at blive yderligere kompliceret, da Kim Loudrup kort tid efter overtagelsen modtog en henvendelse fra Søfarts styrelsen. De overvejede nemlig at nedjustere den offentlige vanddybde, fordi der ikke havde været gjort noget ved til sandingen i meget lang tid. Kim fortsatte samarbejdet med FLID, der hjalp med at beskrive de mange bilag, det kræves fra Kystdirektoratet for at opnå tilladelse til by-pass i nærheden. Direktør Jesper Højenvang fra FLID fortæller om forløbet: - Vi hjalp med prøvetagningen og analyserne og fik sikkerhed fra Kystdirektoratet om, at en eventuel
Citat: Iværksætter og havneejer Kim Loudrup
nedjustering af den offentlige vanddybde ikke fik indflydelse på den igangværende sag. Det er et stort arbejde at leve op til Kystdirektoratets nye krav om, hvad der skal sendes ind som dokumentation for at opnå tilladelser til by-pass. Der er 39 forhold og 2 omfattende bilag, der skal udfyldes, blandt andet ifølge VVM-direktivet. Derudover skal der re degøres særligt for, om der er ålegræs i området, forklarer Jesper Højenvang.
Skal alle havne da lukkes?
Kim Loudrup er glad for, at FLID har været med inde over dialogen med de mange myndigheder. Det er mange myn digheder og regler der er i spil, når der skal arbejdes på en havn. Og så kan Kim endda glæde sig over, at det lykkedes de tidligere ejere at få ophævet Strandbeskyttelseslinjen i 2019. Men foruden dialogen med Kystdirektoratet omkring oprensningen af havnen og Søfartsstyrelsens varsling om at nedjustere den offentlige vanddybde, har Kim også måtte tage sig af en henvendelse fra Trafikstyrelsen på grund af en tidligere klagesag over manglende vedligehold, samt yderligere forhandlinger med Kystdirektoratet om at renovere og forstærke ydermolerne. - Hvordan har vi haft havne siden 1300-tallet? Udbryder Kim retorisk med lige dele frustration og forståelse: Altså, de er jo søde og flinke alle dem man snakker med. Det handler heller ikke om, at jeg mener der skal være frit slag til at gøre hvad man vil. Men systemerne besværliggør så meget, at de lukker om sig selv. Man kan godt komme til at tro, at de helst vil have lukket alle havne, lyder det fra havneejeren.
“Hvis du er iværksætter, tænker du ikke på hvor det skal ende, men på hvad næste træk skal være.„
Myndighederne til trods, så er humøret højt hos Kim Loudrup med udsigten til at stå bag det han selv kalder: Danmarks nye Eventhavn: - Vi har en rigtig god energi i projektet og har det sjovt sammen. Vi kaster de tossede ideer op, og så er der én der hiver det ned igen og gør ideen realistisk. Vi prøver at gøre det vi gerne selv vil prøve, fortæller Kim Loudrup om samarbejdet mellem de seks ejere. Kim er overbevist om, at deres bud på en ”unik” havn vil falde i god jord, både på Langeland og i det Sydfynske sejlområde. Kim fortæller om, hvordan han selv har oplevet at Corona har revet ham ud af hamsterhjulet og fået ham til at tænke anderledes og genopfinde sig selv. Med det som udgangs punkt, er han sikker på at danskerne – og sikkert også mange fra vores nabolande – vil tage godt imod de mange nye tilbud de vil byde på i Dageløkke Havn: - Vi har åbent en ny dør. Hvis du er iværksætter, tænker du ikke på hvor du skal ende, men på hvad næste træk skal være, lyder det afsluttende fra Kim Loudrup. Og næste træk er at nå at blive klar til næste års sejlsæson og til april vil det stå klart, hvad det er Kim Loudrup og de øvrige ejere forstår ved en Eventhavn. Følg med i processen på Facebook-siden: dagelokkehavn.
der tilbyder højt specialiseret ingeniørbistand inden for anlægstekniske og tværfaglige projekter. Med A1 får du individuel rådgivning og sparring i øjenhøjde, og vi ved, hvad der skal til for at drive og udvikle moderne havne, maritime miljøer, klimasikring af overgangen mellem vand, havn og by m.m. Vi bliver en del af dit projekt via tæt dialog og personlig kontakt, og vi slipper ikke, før opgaven er løst. Kontakt indehaver Ulrik Max Jørgensen for en uforpligtende snak.
Hvornår skal Søfartsstyrelsen, Kystdirektoratet, Miljøstyrelsen, Geodatastyrelsen og alle de andre myndigheder inddrages i nye planer for havnen?
På forårets FLID-kursus for nye ansatte og bestyrelsesmed lemmer fra havnene, blev havnens mange myndigheder blandt andet præsenteret. Her følger en forenklet oversigt over alle de væsentligste myndigheder der er på spil, når man driver havn.
Kystdirektoratet (hører under Miljøministeriet)
Varetager myndighedsopgaver indenfor kystbeskyttelse (kystsikring) og havne. Jf. Kystbeskyttelsesloven kræver det en tilladelse at udføre anlæg, eller anbringe faste eller for ankrede indretninger eller genstande på søterritoriet. Kyst direktoratet har et administrationsgrundlag til ansøgnings processen.
Giver tilladelser til:
» Nyanlæg eller udvidelser af havne
» Placering af husbåde, flydende shelters o.lign.
» Uddybning (hvis vanddybden offentliggjort i den officielle havneplan skal øges)
» By-pass af havnesedimenter
» Opfyldning og inddæmning, badebroer, slæbesteder, fortøjningsbøjer m.m.
Alle ansøgninger vedr. oprensning eller uddybning af hav nebassiner skal sendes til Miljøstyrelsen, der herefter tager stilling til prøvetagning og analyser og evt. videresender sagen til Kysdirektoratet, hvis sedimentet er by-pass egnet.
Giver tilladelser til:
» Klapning
» Nyttiggørelse af havnesedimenter på land
» Godkender havnens affaldsplan vedr. modtagefaciliteter (skal godkendes hvert 3. år)
Administration af havneloven herunder standardreglement for overholdelse af orden i lystbådehavne og mindre fiskeri havne.
» Fastsætter: Havnenes individuelle ordensreglementer. Kontakt styrelsen for råd og vejledning, hvis I står overfor en revision af jeres reglement.
(en del af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet) Ansvarlig for:
» Udgivelse af de officielle søkort og tilhørende havneplaner. Er havnen blevet udvidet, uddybet eller ændret skal styrelsen opdatere jeres havneplan.
» Søopmåling
FLID samarbejder med Geodatastyrelsen om at udgive Dan markskortet over alle lystbådehavne
Søfartsstyrelsen
Fagområderne er blandt andet:
» Udgiver Efterretninger for søfarende. Husk at melde ind, hvis dybden i jeres havn og indsejling er midlertidigt forringet
» Søsportens Sikkerhedsråd og Sejl Sikkert indsatsatsen er forankret i styrelsen
» Myndighedsopgaver vedrørende placering af afmærkning, havvindmøller eller broer samt broreglementer m.m.
» Udarbejdelse af tekniske forskrifter eksempelvis for ram slag
Forsvarsministeriet Forsvarets nationale opgaver varetages både til lands, til vands og i luften, og omfatter blandt andet redning af nød stedte, overvågning af danske farvande, ambulanceflyvninger og bekæmpelse af havmiljøforurening:
» Kystredningstjenestens 21 redningsstationer
» Værnsfælles Forsvarskommando, Søværnet
» Havmiljø og forureningsbekæmpelse herunder Havfaldskampagnen
FLID er altid parat til at vejlede og hjælpe jer igennem myndighedsjunglen.
trods korrekt anmeldt og afmærket påbudszone
Havnemester Søren Therkelsen fra Kerteminde Havne & Marina, har gjort alt menneskeligt muligt for at forebygge påsejlinger ved en havneudvidelse. Han opfordrer til ekstra opmærksomhed omkring afmærkninger og at søfarende altid skal holde sig orienteret om aktuelle ændringer i havneforløbet.
Af: Henrik Lindberg
Marinaen i Kerteminde er i fuld sving med en omfattende udvidelse og efter planen skal den nye havn stå klar til sæ sonstart 2023. En forhøjet ydermole, 40 nye bådpladser, et større havnebassin og forbedrede faciliteter bliver resultatet af indsatsen, og marinaen vil dermed kvalitetssikre servicen over for sejlerfolket og marinaens øvrige brugere. Med an lægsprojektet er marinaens sydlige indsejling nu blevet sløjfet og erstattet med en ny 2,75 meter høj ydermole. I en længere periode er molen blevet etableret med hjælp fra gravemaskiner og dumpere. De har flyttet rundt med eksi sterende materialer, påfyldt tonsvis af importerede kæm pesten og fået skabt en flere hundrede meter lang kørevej ud til molehovedet.
I god tid inden byggestart var påbudszonen annonceret i Efterretninger for Søfarende (EfS). I juni blev den sydlige indsejling til marinaen lukket ned og zonen blev markeret med gule specialafmærkningsbøjer. Samtidig meddelte Kerteminde Marina, at alle lystsejlere nu skulle være ekstra opmærksomme på de gule afmærkninger omkring molen – og at adgangen til marinaen fremover kun skulle foregå fra nordlig retning.
– På trods af markeringerne har mange sejlere ignoreret skiltningen og er sejlet ind i påbudszonen. Det har desværre givet en del påsejlinger i løbet af sommeren, hvor skibene er blevet beskadiget efter kontakt med stenene. Det er vi
ærgerlige over, da vi faktisk har overholdt alle gældende regler i den forbindelse, udtaler havnemester Søren Ther kelsen fra Kerteminde Havne & Marina. Skønsmæssigt har der været 30-40 påsejlinger i påbudszonen under anlægsarbejdet. Denne del af projektet er nu til endebragt, så det ikke længere er muligt at tilgå havnen fra den sydlige side. Den nye ydermole har givet åbent far vand ét sted, nemlig i den nordlige del af indløbet, som fremadrettet er eneste adgang til marinaen fra søsiden. – Vi kunne godt have undværet påsejlingerne, der er en træls sag for alle parter. Rent juridisk er vi på sikker grund i denne sag, da vi har sørget for alle lovpligtige markeringer og kommunikeret påbudszonen markant ud i vores relevante kanaler. Vi valgte endda at sætte et advarselsskib i vandet i en periode og markerede også påbudszonen fra indersiden af havnen, pointerer Søren Therkelsen.
Ifølge Søren Therkelsen er det særligt gæstesejlere, der ikke har haft opmærksomheden rettet mod påbudszonen. Fast liggere og andre med regelmæssig tilknytning til Kerteminde Marina har for manges vedkommende hjulpet med at udbrede kendskabet til zonen og ved flere lejligheder advaret ankommende lystbåde med skrig og skrål inde fra land.
1. Arbejdsgangen er oftest den, at fx en entreprenør eller en havn henvender sig til Søfartsstyrelsen forud for, at der påbegyndes et arbejde, hvor entreprenøren eller havnen ønsker, at uvedkommende ikke skal have adgang.
2. Søfartsstyrelsen vurderer anmodningen og fastsætter de nærmere betingelser vedr. afmærkning.
3. Arbejdsområder afmærkes som udgangspunkt med gul specialafmærkning med eller uden lys alt efter områdets beskaffenhed. Afmærkningen viser arbejdsområdets udstrækning.
4. Styrelsen bringer meddelelse i Efterretninger for Søfarende (EfS) om oprettelse af det pågældende arbejdsområde, hvor der oftest er forbud mod uvedkommende sejlads, dykning, ankring, fiskeri og arbejder i havbunden. Længerevarende arbejdsområder vises i søkortet.
Hvis Søfartsstyrelsen får kendskab til, at uvedkommende sejler i et arbejdsområde, vil styrelsen efter en konkret vurdering beslutte, om forholdet skal anmeldes til politiet. Overtrædelser straffes i henhold til lov om sikkerhed til søs’ § 28, stk. 1, nr. 3.
Søfarende kan altid orientere sig om arbejdsområder på følgende link: https://www.soefartsstyrelsen.dk/sikkerhed-til-soes/ sejladsinformation/nautisk-information
af nogle implicerede fartøjer. De fleste skibe har berørt stenene i forholdsvis lav fart, hvorved skibsmalingen er skrællet af, mens enkelte skibe har været oppe af havne bassinet på grund af en skade på ror eller køl.
– Vi har haft god opbakning fra mange mennesker omkring marinaen, der har hjulpet med at forhindre påsejlinger. Des værre er det ikke altid muligt at gardere sig mod påsejlinger, hvis skipperen på båden ikke er tilstrækkeligt informeret, uopmærksom eller måske støtter sig til forældede søkort. I sidste ende er det jo skipperens ansvar at føre sit skib sikkert ind og ud ad havnen, slår Søren Therkelsen fast. En påsejling er naturligvis ikke optimalt for hverken bådejer, skipper eller passagerer ombord på skibet. Heldigvis har påsejlingerne i Kerteminde Marina ikke ført til totalskader
Sikker sejlads – også ved udvidelser Enhver havneudvidelse kan give udfordringer i anlægs perioden og trods de bedste intentioner kan der opstå util sigtede hændelser. Det skal undgås. Derfor skal søfarende naturligvis altid holde sig orienteret om de sejladsmæssige forhold på vandet, så man kan planlægge og gennemføre sin sejlads uden risiko for at møde ubehageligheder undervejs. Som sejler bør man altid opsøge de tilgængelige informationer om turen. Relevante data kan findes på havneguide.dk, hav nenes egne Facebook-sider, via navigationsadvarsler og Ef terretninger for Søfarende (EfS) fra soefartsstyrelsen.dk eller med SejlSikkert-appen til sikker sejlads. Desuden kan sejlere med fordel have tændt for VHF-radioen og blive advaret, hvis andre sejlere opdager en potentiel fare i nærheden. Et præcist, komplet og opdateret søkort er ligeledes en for udsætning for en sikker sejlads – og dette uanset om det findes på en smartphone, en iPad eller i en klassisk papir udgave. Et aktuelt anlægsarbejde optræder i de fleste tilfælde ikke på eksisterende papirsøkort eller på ikke-opdaterede plottere – så derfor gælder det for skipper om at have det tilstrækkelige og opdaterede søkort til at kunne gennemføre sejladsen sikkert.
“Rent juridisk er vi på sikker grund i denne sag, da vi har sørget for alle lovpligtige markeringer„Havnemester
Søren Therkelsen, Kerteminde Havne & Marina
Styrken i VG er vores specialiseringsgrad, som er din garanti for høj kvalitet i alle led af projektet. VG er en 昀eksibel samarbejdspart ner, der imødekommer kundens behov. Vores udgangspunkt er omstillingsparathed og er derfor altid gearet til at imødekomme justeringer og ændringsforslag. Vejen til svar er kort og ligetil. En 昀ad organisationsstruktur sikrer, at vi opretholder en høj effektivitet.
En fælles strategiplan, der gælder for både de store og små havne i Vordingborg Kommune, er i efteråret sendt i høring. Strategiplanen er en samlet plan for organiseringen, økonomi, drift og udviklingspotentialer for havnene
Af: Merete Ettrup, merete@flidhavne.dk
Vordingborg Kommune har lavet en plan, der skal sikre fremtidige bæredygtige havne, der er attraktive over for sejlere, vandsportsudøvere, foreninger, erhverv og turister. Sådan lyder det i en udmelding fra Kommunalbestyrelsen, der medio oktober sendte en ny strategiplan for lystbådehavne og de mindre havne i offentlig høring. Med en bred høring håber kommunalbestyrelsen på at få en bred opbakning, og god forankring af planen.
Vordingborg Kommune har Danmarks længste kyststrækning og er en af de kommuner i Danmark der ejer og driver flest havne. De hører til i kommunens Klima- og Teknikudvalg, hvor formand Anders J. Andersen siger om strategiplanen: - Vi har for første gang samlet og udarbejdet en fyldestgørende strategi for lystbådehavnene og de mindre havne, som Vor dingborg Kommune ejer. Igen i år rammer vores havne flotte gæstetal i antallet af sejlere, og vi oplever igen en stigning i antallet af autocampister, der besøger vores havne. Vores havne er en del af vores DNA, som vi skal værne om og passe på. Derfor glæder det mig meget, når Foreningen af Lystbådehavne i Danmark udtaler, at Vordingborg Kom munes havne sammen udgør et netværk af muligheder og synergier, som ikke mange andre kommuner kan bryste sig af, lyder det fra Anders J. Andersen.
Ifølge FLID´s direktør Jesper Højenvang, er der stort potentiale for havnene i Vordingborg Kommune: - De mange havne har hver for sig noget unikt at byde på og spænder fra små naturperler til store bynære havne med alle muligheder for proviantering, bådservice m.m. fortæller Jesper Højenvang, og fortsætter: I Danmark er mange havnes generelle udfordring, at få øko nomi til renovering, forbedring, udvikling og udvidelser. Flere havne er gået fra erhvervshavne til lystbådehavne, og har store vedligeholdelsestunge anlæg, men ikke de samme indtægter som tidligere. Udfordringen bliver derfor at finde en model som giver den nødvendige indtjening, ikke kun fra bådejerne, men også fra de mange nye brugergrupper som i disse år bydes indenfor i havnemiljøerne og er med til at skabe liv og attraktionsværdi. Det bliver spændende at se Havnestrategien bliver rullet ud.
To havnebassiner med plads til i alt 700 både. To Husbådehavne med 100 pladser. Store områder med plads til rekreative aktiviteter på vand og sejlerskoler for børn. Arkitekt firmaet Hasløv og Kjærsgaard har et spændende bud på, hvordan en ny blå/grøn lystbådehavn kan placeres på Prøvesten Syd. By&Havn’s direktør mener det er ”relativt realistisk” at projektet bliver til noget indenfor de næste fem år.
Af: Merete Ettrup, merete@flidhavne.dk
Etablering af en ny lystbådehavn på sydsiden af Prøvestenen ud for Amagers nordkyst, er igen en mulighed, der tales om blandt Københavns sejlere. I foråret blev Arkitekt Dan Hasløv bedt om at komme med et bud på en indretning af land- og vandarealerne syd for Olieøen. Prøvestenen Syd strækker sig over et landareal på 250.000 m2 og et vandareal på 145.000 m2. Det er mere end 37 fodboldbaner til lands og knap 22 til vands. Siden begyndelsen af året har Arki tekterne Hersløv og Kjærsgaard gennemført brugerundersøgelser og forunder søgelser af området, der nu er blevet til en rapport med anbefalinger til indretning af Prøvestenen Syd. Forundersøgelsen er bestilt af By & Havn.
Det er ikke en ny ide at Prøvestenen Syd skal være lystbådehavn. Et større an lægsarbejde blev ved sidste finanskrise (2007-2009) skrinlagt, men inden var der allerede etableret broer og moler. Prøvestenen Syd er sidenhen blevet et rekreativt område, med mange forskellige foreninger, interessenter og brugere. Siden 2020 har området været åbnet midlertidigt, og de mange nye brugere er også inddraget i Arkitekt Dan Hasløv´s rapport. Rapporten levner dog også god plads til lystsejlerne, der tildeles i alt 1377 meter flydebroer, 959 meter fastbroer og 380 meter kajpladser. De strækker sig ud i to havnebassiner, med plads til henholdsvis 240 og 460 både. Hertil kommer et forslag om plads til omkring 100 Husbåde. Der lægges vægt på at skabe faciliteter og plads til, at de mange bru gergrupper kan samarbejde på tværs, om eksempelvis værksteder, klublokaler, arbejdsområder, naturpleje og formidling. Der bliver lagt op til en havn med meget beplantning og store grønne områder, med minimal bygningsmasse. Sejlklubben Prøvestenen og Prøvestenens Natur- og Fritidsforening samarbejder om at etablere et naturområde og en helt ny og moderne lystbådehavn – flettet sammen, og mindre end tre kilometer fra Københavns Rådhusplads, fortæller formand for Sejlklubben Prøvestenen Syd, Michael Toppenberg. Han er glad for Dan Hasløv´s rapport, og til at der begynder at ske noget omkring Prøvesten
Historien kort
Prøvestenen Syd er en kunstig ø beliggende på østkysten af det nordlige Amager, forbundet med hinanden af Prøvestens broen. Øen startede i 1713 som en flydedok, kaldet Prøvestenen, der funge rede som forsvarsværk. Prøvestenen voksede op gennem historien og fun gerede som forsvarsværk helt frem til 1922. Herefter købte Søværnet øen, for at bruge den til opbeva ring af olie og benzin, og Prøvestenen Nord er i dag også kendt som Olieøen. Prøvesten Syd og Nord adskilles af en kunstig vold. Prøvesten Syd har i mange år været forberedt til lystbådehavn og ifølge arkitekt Dan Hasløv er om rådet 80 procent klar til at blive indviet som Lyst bådehavn.
Forslag til indretning af Prøvesten Syd. På planen ses blandt andet nytænk ning af dækmoler, der samtidig kan fungere som rekreative maritime akti vitetsområder. På planen kaldes de ’Banan’, der forslås brugt til blandt andet havhaver, badeanlæg, anløbs muligheder for småbåde, dykker/ fiskerev, baser for kapsejladser og lignende. Illustration fra Hasløv & Kjærgaards rapport.
SF Pontona ApS er en del af SF Marina System, som er en af de ældste producenter af flydebroer og bølgebryder i verden. Vi tilbyder alt inden for flydende bølgebryder, flydebroer, pælebroer, flydende bygninger, havneudvidelser og renovation af eksisterende havne.
SF Pontona ApS er der også efter stormen.
Kontakt Henrik Breuning på telefon +45 31 15 15 54 / E-mail: henrik@sfpontona.dk
Jeres havns medlemsskab af FLID giver adgang til en lang række fordele indenfor, hvad en havn har brug for.
FLID har lang erfaring og stor viden om havne og havnedrift, som med lemshavnene kan trække på. Vi tilbyder også faglig sparring til havne via en tilknyttet havneingeniør, der kan vejlede om byggeri, havneværker, levetidsforlængelse m.m. Sekretariatet er klar til at hjælpe – og alle spørgs mål er velkomne. På FLID’s hjemmeside har I login til Vidensbanken. Heri findes et hav af fagstof og artikler, der nemt kan søges frem.
Fire gange årligt modtager havnen og tilknyttede personer medlemsma gasinet med nyheder fra havnene om drift og udvikling, teknik og materialer, nye love og bestemmelser på havneområdet og disses konse kvenser for lystbådehavnene.
Ofte er der penge at spare ved at lade FLID løse konkrete opgaver for hav nen. Vi hjælper med ansøgninger om myndighedstilladelser - fx havneudvidelser, klapning, bypass eller nyttiggørelse af bundsediment samt prøvetagning og analyser. Samt opgaver vedr. strategisk udvikling af havne, prissammenligning på bådpladser, miljøforhold, spulepladser og meget andet.
FLID samarbejder med Advokatfirmaet DLA Piper, der yder juridisk havne rådgivning. Den første telefonhenvendelse til advokaten er gratis. Herudover aftales og faktureres arbejdet mellem advokat og havnen.
Kontaktperson, Henrik Kleis: telefon: 2015 2079 / 4019 2300, eller e-mail: henrik.kleis@dlapiper.com
Havneguide.dk er betegnelsen for lystbådehavnens fælles online havne portal. Alle medlemshavne er automatisk præsenteret på siden med en flot beskrivelse, luftfoto, faciliteter, takster, kontaktoplysninger samt begi venheder, restauranter og seværdigheder i området. Havneguide.dk er landets mest besøgte havneportal og drives i sam arbejde med et stærkt team af partnere; KultuNaut, VisitDenmark, lokale turistkontorer, Dansk Sejlunion og Sejlerens. Sidstnævnte eksponerer FLID-
havnene på det tyske marked. Det er vigtigt, at havnen løbende opdaterer oplysninger på siden, eller tegner et abonnement. Kontakt sekretariatet for login og hør nærmere om vedligeholdelsesabon nement, hvor FLID sørger for at oplysningerne ajourføres.
ANNONCER LEDIGE BÅDPLADSER På Havneguide.dk kan medlemshavne gratis annoncere deres ledige bådpladser.
BOOKING
MarinaBooking.dk er navnet på FLIDs bookings-system, som medlems havne kan tilslutte sig. Booking er for de sejlere, der ønsker at forhåndsreservere en bestemt plads I havnen.
FORSIKRINGER
Et forsikringssamarbejdet mellem First A/S og FLID giver bedre dækninger til skarpe priser. Medlemmer kan bl.a. tegne en Kollektiv bestyrelses ansvarsforsikring for kun 500 kr. om året. Derudover er der mulighed for en lang række almindelige forsikringer kombineret med en række speci alforsikringer, herunder Stormflods- og højvanddækning af havnens broer, moler og med eller uden All Risk som tilpasses den enkelte havns behov.
FLID samarbejder med Forsikrings Mægler Gruppen (FMG), der tilbyder besigtigelse af havnens aktiver og uvildig forsikringsrådgivning til en meget attraktiv pris. Forsikringsmægleren giver en helt anden objektiv gennemgang af havnens forsikringer, end det normalt er muligt, ved brug af en assurandør og I får en grundig gennemgang af jeres forsikrings behov. De fleste havne opnår bedre dækning og pæne besparelser.
Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til forsikringsmægler, Niels Schiellerup, FMG, på telefon: 2366 2624, eller e-mail: nsr@fmg.dk
FLID har forhandlet en række medlemstilbud og rabatter på plads på brændstof, herunder GTL, redningsudstyr, værktøj, udstyr til fjernelse af bundmaling, skridsikre måtter og meget mere. Se aktuelle tilbud og rabatter www.flidhavne.dk/medlemstilbud
RÅDGIVNING, HJÆLP OG VIDENSDELING ADVOKATHJÆLP OG JURIDISK RÅDGIVNING FÆLLES MARKEDSFØRING FORSIKRINGER OG ANSVAR
Brug FLID´s Leverandørnetværk, når der skal handles, bygges om eller renoveres. Søg blandt en bred palette af firmaer, som dækker alle behov på havnen: www.flidhavne.dk/leverandoerlisten
Abena:
Totalleverandør indenfor rengøringsmidler og forbrugs artikler, der også tilbyder affaldshåndtering og kildesorteringsløsninger til ethvert formål. Abena har mere end 36.000 varenumre og garanterer en sikker og fleksibel levering med korte leveringstider.
Labland:
LABLAND er en dialogbaseret tegnestue med et tvær fagligt team bestående af specialister i arkitektur, antropologi, sociologi, landskab, kunst og oplevelses design. Har bl.a. arbejdet med havneudviklingsplaner på flere danske småøer.
EM Søentreprise aps:
Løser entreprenøropgaver og opgaver indenfor havne byggeri, bl.a. broer og molearbejder samt pæleramning.
Scanview A/S:
Tilbyder professionel videoovervågning, adgangskontrol, alarm og sikring samt rådgivning til havne.
Vi byder velkommen til Nolds Havn
Nolds Havn er en lille hyggelig havn ved Næstved kanal. Den er placeret mellem Karrebæksminde fjord og Næst ved Havn. Her er 70 pladser fordelt på havnekajen og to broer. Havnen er placeret mellem svingbroen og Næst ved by.
Nolds Havns havnefoged er Bo Serop.
FLID har p.t. 296 medlemshavne
Helsingør Erhvervshavn, Margretheholm Lystbådehavn og Ishøj Lystbådehavn, der indenfor de seneste to måneder er blevet risikovurderet og fået anbefalinger til indretning af havnen, så de kan blive Sikker Havn certificeret.
FLID står for at hjælpe de danske lystbådehavne til at bliver Sikker Havn certificeret. Sikker Havn har fokus på at højne sikkerheden i de danske lystbådehavne. Ved at følge en række anbefalinger for at forebygge ulykker i havnen, kan lystbådehavne opnå en certificering som Sikker Havn.
I 202 tager vi rundt i Danmark for at besøge jer i havnene. Dermed har vi mulighed for at vise jer vore produkter og kan på samme tid hjælpe med en gennemgang af jeres anlæg og give tips til, hvordan I nemt kan øge sikkerheden i havnen. Besøget hos jer er selvfølgelig gratis. Alle havne, som er medlem af FLID, kan få 8% rabat på vore vejledende priser i hele 202 ! Sammen kan vi redde liv!
Står du og skal have sikret din havn, campingplads, virksomhed eller idrætsanlæg. Vi tilbyder et bredt sortiment af løsninger og modeller. Distribution, service og montering i hele Skandinavien. Vi tilbyder nu også løsninger i porte, hegn og låger til private med Frisenport. Kontakt os gerne for mere info.
NS Entreprise Jylland: Redstensgade 19A, 6400 Sønderborg
NS Entreprise Sjælland: Stenbæksgårdsvej 106, 3460 Fredensborg +45 26 20 86 84 mail@nsentreprise.dk www.nsentreprise.dk
“Roodberg,
www.roodberg.com MEC Marine: www.mecmarine.dk T: +45 4063 8831, E: kristian@lyngborg.dk The Original
www.roodberg.com
BOMME . DREJEPORTE . SKYDEPORTE . PERSONKARRUSELLER . HEGN . PULLERTER
Hvad kan en Risikovurdering med anbefalinger?
• Aflaste bestyrelsen – det er et stort arbejde at forberede en certificering
• Se med uafhængige og nye øjne på havnens sikkerhed
• Beskrive hvor redningsudstyret skal placeres
• Leverer et færdigt beslutnings oplæg med priser
• Hjælp med checklister, information til brugerne og information til medier
